Google køber ny gigantisk grund på dansk jord – Hvad skal de bruge den til?
Det er nu meldt ud, at Google køber en stor datacentergrund i Aabenraa Kommune. Grunden har et areal på 131 hektar, og er placeret lige ved siden af Apples byggegrund, som skal blive til et stort datacenter. Dermed udgør Aabenraa nu sammen med Viborg og Odense kommuner Danmarks store dataområder. Google og Facebooks nye grunde i Aabenraa udgør tilsammen 400 hektar og er dermed groft sagt et dobbelt så stort område, som de tre andre datacentrer i Danmark udgør. De to datacentrer i Viborg og Aabenraa skal stå for flere af Apples internettjenester såsom App Store, iTunes, iMessage, gps-kortet og Siri for de europæiske kunder.
Google udtaler dog, at de ikke på nuværende tidspunkt har planer om at bygge på deres grund i Aabenraa, men de ønsker, at grunden er til deres rådighed så de er sikre på, at de udbygge deres datacentre, hvis behovet skulle melde sig. Dette er i sig selv et positivt tiltag, da Google viser, at de ser det som en god investering, at have en grund til at stå klar i Danmark.
Endvidere er Apple i fuld gang med opførelsen af et stort datacenter lidt uden for Viborg, mens Facebook ihærdigt markerer sig med et stort datacenter i Odense.
Det vil formentlig få folk til at undre sig og stille sig selv spørgsmålene ”Hvad er det, der sker i Danmark? Hvad er det der gør, at landet kan operere flere datacentre?” Der er ingen tvivl om at det kan gavne Danmark at løfte disse store virksomheder, og det vil måske inspirere flere store virksomheder til at slå sig ned på danske grunde i fremtiden. Dette vil være med til at skabe vækst og arbejdspladser udenfor hovedstadsområdet, hvilket efterhånden er et omdiskuteret emne.
Man kan kun håbe på, at investeringer i danske byggegrunde bliver en ny tendens for store virksomheder ude fra.