fbpx

Datacenter i Odense skaber arbejdspladser for lokale

I 2020 skal Facebooks nye datacenter i Odense stå færdigt. Det kræver utroligt mange kompetente arbejdskræfter, at nå i mål med sådan et byggeprojekt og vi ser ofte, at der trækkes arbejdskræft ind udefra. Jobbene er mange – der skal både stålarbejdere, jord- og betonarbejdere, malere og elektrikere til vagter, kantinepersonale og rengøringsfolk og mange andre i spil. Det særlige i denne proces er, at hele 55 procent af de ansatte er lokale. Engelske Michael Allen Wall, som er Facebooks ansvarlige for byggeriet udtaler, at det er ledelsens ønske at inddrage så meget lokal arbejdskraft som muligt. For at sikre dette, arbejdes der tæt sammen med Odenses kommune samt forskellige fagforeninger. Dog er arbejdsløsheden i Danmark forholdsvis lav i øjeblikket, hvilket bevirker, at man blandt andet har fløjet folk ind fra Irland for, at det bliver realistisk, at byggeriet står færdigt til tiden.

Ledelsen for byggeriet har endvidere udtalt, at de vil gøre en stor indsats for, at så mange som muligt, af dem som har været med i byggeprojekt, kan ansættes fast når projektet er ført i mål i 2020. Tilmed skabes der et solidt fundament for de lokale medarbejdere, som gerne ser sig selv arbejde i udlandet. Med erfaringer fra dette byggeri, kan de med fordel rejse ud i verden og være med til at bygge nye datacentre for Facebook eller andre IT-giganter. Udover Facebook har både Google og Apple investeret i enorme grunde på dansk jord, og Apple er allerede i fuld gang med byggeriet, som bliver stedet hvor Apples online-tjenester som iTunes Store, App Store, iMessage, Siri og Apples korttjeneste skal drives fra. Det er en stor anerkendelse af Danmark, at vi får lov at ligge hus til disse gigantiske projekter, og det vil forhåbentlig skabe endnu mere opmærksomhed omkring vores land og landets virksomheder.