fbpx

IT-giganter i teknologikrig

Konflikten mellem de to verdensomspændende it-virksomheder eskalerer, fordi Google har meddelt, at de nu vil blokere YouTube således, at den ikke længere kan anvendes på Amazons enheder. I denne forbindelse kritiserer Google Amazon for, at de ikke sælger Google-hardware, Amazone kritiseres altså for ikke at ville sælge Googles produkter i netbutikken, hvilket har resulteret i denne krigslignende konflikt. Disse produkter omhandler blandt andet tjenester som Google Chromecast samt Google Home.

Det er sandsynligt, at Google begynder at føle sig truet af Amazon særligt grundet Amazons stemmestyrede enheder, som hidtil har været mere succesfulde end Googles tiltag inden for samme område. Dette kan altså være en grund til at Google ser det som en mulighed at markere sin position ved at blokere YouTube-tjenesten hos Amazon.

Konflikten har sandsynligvis været under optrapning længe. Amazon kvittede allerede Googles TV-afspiller samt Apples Apple TV i 2015. Nu har de dog gjort det muligt at købe Apple TV i deres netbutik, og snakken går nu også på, at de vil gøre det muligt at forhandle Chromecast på netbutikken i fremtiden. Dog er det observeret at Amazon måske opstiller en konkurrent til YouTube, da de har ansøgt om varemærkebeskyttelse til forskellige navne, som leder mod YouTube-konkurrence.

Hvad de fleste kan blive enige om er, at de store giganters konkurrence og konflikter vidner om, hvor stort et potentiale IT-giganterne har for verdenssamfundet.