fbpx

YouTubes nye tjeneste

IT-giganten YouTube gør os nu rigere med en spritny musiktjeneste, som konkurrerer med de mange andre tjenester, vi allerede kender. Hidtil har YouTube været en tjeneste med fokus på video-streaming, men nu udvides tjenesten til musikstreaming, som vi kender det fra blandt andre Spotify. Tjenesten kan downloades som en app på din telefon, og du kan på den måde tage musikken med dig rundt, som vi også kender det fra mange andre streamingtjenester. App’en udvikles for at optimere brugerens musikoplevelse og gøre det lettere at adskille youTubes musiktjeneste fra de andre tjenester, som YouTube beriger os med. 

Tjenesten vil fungere i to forskellige versioner – en Premium version samt en gratis, reklamefinansieret version. Den danske pris for premium er endnu ikke offentliggjort, men i USA koster tjenesten 9.99 dollars per måned. Først og fremmest vil det kun være muligt at anvende den nye tjeneste i USA, Australien, New Zealand, Mexico og Sydkorea. Dog er Danmark med i puljen af de næste lande, som også snart kan anvende musiktjenesten. Det som adskiller YouTubes musiktjeneste fra andre tjenester er, at man blandt andet kan lytte til live koncerter og bruge en karaokeversion. Disse nye elementer udvider mulighederne for brug af musiktjenester. 

Youtube-tjenesters potentiale

Den nye tjeneste åbner desuden for endnu en kommunikationskanal for reklamer, små som store. Vi ved, at reklamer på YouTubes oprindelige videotjeneste, skaber rigtig gode resultater. Måske bliver det ligeledes værd at annoncere på YouTube Music. Marketing på YouTubes oprindelige tjeneste kan gøres for et lille beløb, hvilket i sidste ende skaber stor effekt. Tilmed er effektmåling muligt, hvilket gør det muligt at vurdere, hvorvidt man når sine mål eller ej.
Det er altid interessant når IT-giganterne udgiver nye tjenester, som både kan gavne den private bruger og måske også virksomheder rundt om i verden, og man kan kun se frem til, hvilke nye muligheder, vi får at se i fremtiden.