fbpx

Hvad er fundament for det danske data-centereventyr?

Der er i øjeblikket heftig aktivitet på en mark nær Esbjerg. Et endnu ukendt firma får nemlig foretaget målinger og jordprøver som starten på et 250.000 kvadratmeter stort datacenter. Det er som bekendt endnu uvist, hvem der på nuværende tidspunkt vil gøre Danmark til hjemsted for endnu et datacenter-projekt. Men én ting er sikkert, det er kun de færreste, som kan bygge et datacenter på denne størrelse. Der findes kun få virksomheder i verden, som har behov for, og ressourcer til, så stort et datacenter, som der er tale om her. Derfor vil det være en absolut overraskelse, hvis der er tale om et selskab, som vi ikke i forvejen kender til.

Hvorfor Danmark?

Vi ser efterhånden en række giganter, som tager den danske jord til sig, og de ser store muligheder i vores lille plet for verdenskortet. Men hvorfor er vi en af de særligt ”udvalgte” til denne succes?
Jo, det kan der være en forklaring på – Det danske vindmølle-eventyr startede i 1970’erne og tog for alvor fart i 1990’erne da politiske kræfter besluttede at gøre store investeringer i grøn energi. Hvis Danmark ikke kunne stille disse store mængder af vedvarende energi til rådighed, var vi med al sandsynlighed ikke så attraktive, som vi tilsyneladende er i dag. Som et eksempel, har Apple kun understreget, hvor vigtigt det er for dem, at de har adgang til grøn energi i deres datacentre. Det er dog de færreste, som i 1990’erne havde forestillet sig, at disse politiske beslutninger, skulle være med til at gøre Danmark til et af de mest attraktive lande på verdensplan, når det kommer til globale virksomheders investeringer. Det kan så diskuteres, om denne form for overtagelse af den danske energiproduktion var hensigten, dengang i 1990’erne – Men verden arter sig nogle gange omkring os, og fakta er, at Danmark de næste mange år kan drage nytte af de virksomheder, som gerne vil spille på hold med os i kampen for grøn energi.