fbpx

2021 bliver digitaliseringens år

Corona har sat en stopper for mange virksomheder, da fysiske butikker blandt mange andre virksomheder er nedlukket i forbindelse med regeringens restriktioner. Der er begyndt at ses en tendens omkring øget digitalisering, og vi spår, at den er kommet for at blive.

Grundet flere nedlukninger i 2020 oplevede flere virksomheder, at digitaliseringen var den vej de skulle gå. Flere virksomheder fik oprettet sig en webshop, og fandt vejen til det digitale marked. De sociale medier boomer med reklamer og andet markedsføringsmateriale, og live shopping er blevet en del af dagligdagen for den danske forbruger. Posthusene og de forskellige pakkeshops har mere end travlt, da danskerne handler mere og mere på nettet.

Online møder og webinarer er kommet for at blive

Vi vil ligeledes se forbedringer i den teknologi, der understøtter online møder med flere deltagere. Grundet forskellige nedlukninger vil vi se en tendens i, at konferencer og lignende arrangementer fortsat vil blive i det online univers, da en række af store virksomheder ønsker at afprøve den nye teknologi for at spare på de klima omkostninger, der måtte være med transport.

5G - den nye teknologi

Den nye teknologi er 5G, som kommer til at højne datahastigheden. Dette vil føre til, at produktioner kan optimeres, og brugeroplevelser kan forbedres. Man forventer ligeledes, at nye tjenester vil blive udviklet, hvilke tjenester disse er, er endnu ikke til at forestille sig. 5G vil være med til at gøre digitaliseringen mere mobil, så data er tilgængeligt hvor og når som helst. Dette vil med størst sandsynlighed også påvirke online handel, som allerede har oplevet en stor vækst i forbindelse med nedlukningerne af de fysiske butikker.

Det er en interessant fremgang, som vi hos ROI-ONLINE glæder os til at følge, og vi vil selvfølgelig tage jer med på rejsen, så vi sammen kan blive klogere på, hvad 5G egentlig er for en størrelse og de muligheder, der måtte komme med lige præcis denne teknologi.